HELLEVINDJEPPESEN.DK

Rosenhaven 13, 7120 Vejle Ø

Jeg tager udgangspunkt i terapiformen ACT

og medfølelsesfokuseret terapi

 Hvad er ACT egentlig og hvor kommer det fra?

Acceptance and commitment therapy (også kaldet ACT, udtalt som et ord og ikke som bogstaverne A C T) er udviklet fra midten af 80´erne af bl. a den amerikanske professor Steven C Hayes under den tredje udviklingsbølge indenfor CBT paradignet (kognitivbaseret terapi) (Hayes et al., 1999)

Evidensen for denne behandlingstilgang kommer fra et stigende antal forskningstudier, der viser, at ACT er en effektiv intervention i forhold til en række problematikker såsom, f.eks depression, stress, psykoser, angstlidelser, stofmisbrug og rygning (jvf. Hayes et al., 2004; Hayes et al., 2006)

ACT har fokus på begrebet psykologisk fleksibilitet og ikke på symptomreduktion

ACT er på mange måder unik, da den i modsætning til de fleste vestlige psykoterapier ikke har som formål at symptomreducere, da lidelser i følge ACT netop udgøres af klientens vedvarende forsøg på at  blive disse symptomer kvit (f.eks dysfunktionelle tanker, nedsat stemningesleje, undgåelsesadfærd osv.) Som en følge heraf, arbejdes der i ACT terapien med fokus på forandring af relationen mellem klienten og dennes svære tanker og følelser, således at de svære tanker og følelser ikke længere opfattes som symptomer med som harmløse psykologiske begivenheder, der kan accepteres og rummes til fordel for en værdifuld tilværelse og en større psykologisk fleksibilitet.

Det viser sig imidlertid ofte at ACT medfører en ganske stor symptomreduktion, selvom dette ikke er målet med terapien men blot anses for at være en imødekommet sidegenvinst heraf. (Hayes et al., 1999; Hayes og Strosahl, 2004)

Normalitet

ACT bygger på antagelsen om "destruktiv normalitet", i det man mener, at menneskets normale psykologiske processer ind imellem helt enkelt er destruktive og potentielt ubehagelige, hvilket formodes at hænge sammen med vores sprog. Sproget, både i form af det verbale og det indre sprog (tænkning, visualisering mm.) gør os i stand til at skabe en model af verden. Vi kan planlægge, forudsige fremtiden, lære af fortiden osv, på denne måde medfører sproget imidlertid også, i den ovenstående beskrevne form, at vi er i stand til at være fordomsfulde, have bekymringer, genopleve smertefulde erindringer, skræmme os selv med tanker om ubehagelige fremtidsscenarier, sammenligne os med andre, evnen til at dømme og kritisere og danne regler for os selv, der kan være selvdestruktive (f.eks: Jeg er nødt til at blive ved med at arbejde, ellers er jeg ikke god nok!).

I ACT antager man, at mennesker uvilkåligt i perioder oplever tanker og følelser man ikke ønsker at have, men at dette blot er en proces skabt af vores evne til sprog, skabt af hjernen og dermed ikke nødvendigvis er sandheden eller en udfordring, som vi er nødt til at reagere på eller løse.

Kontrol og undgåelse som problemet

En samtale, en intervention med udgangspunkt i ACT går fremdeles ud på, bl. a at kortlægge klientens kontrol og undgåelsesstrategier, der på sigt medfører forringet livskvalitet eller kan være skadelige for den enkelte. Interventionen, samtalen har til formål at reducere tankernes og følelsernes relative indflydelse på klienten og dennes liv, uden at forsøge at evaluere, reducere, ændre, undgå, undetrykke eller kontrollere disse. (Hayes et al.,1999). Via en række metaforer og mindfulness baserede teknikker arbejdes der således med henblik på accept af følelsernes og tankernes eksistens. Tiden, pengene samt energien der tidlgiere blev "spildt" i forsøget på at kontrollere egne tanker og følelser investeres i stedet på effektiv handling i mod et nyt og mere værdifuldt liv (Hayes & Strosahl 2004).

Så i ACT, i modsætning til traditionel CBT, ser man ikke på tankernes indhold med en efterfølgende intervention mod forandring af disse, men på emotioner og kognitioners respektive form og funktion i forhold til den adfærd, som tankerne og følelserne giver anledning til.

Værdier

Så mens ubehagelige tanker og følelser, som beskrevet, ufravigelig er en del af vores menneskelige natur, så afgøres vores livskvalitet, i følge ACT, blandt andet af, hvorvidt vi vælger at engagere os i, samt handle i retning af en ønsket tilværelse, til trods for, at vi føler os for tykke, nedstemte, angste og stressede samt andre potentielle kognitive og emotionelle forhindringer (Hayes et el., 1999)

Så; en ACT intervention, samtale, bygger på to primære processer i form af udviklingen af accpet overfor uønskede tanker og følelser samt på engagement og aktiv handling mod et værdifuldt samt psykologisk fleksibelt liv.

Medfølelesfokuseret terapi

Compassion/medfølelse defineres som: "at være sensitiv over for egen og andres lidelse og at møde denne med et omsorgsfuldt engagement". I medfølelsesfokuseret terapi arbejder man blandt andet på at reducere lidelse, gennem øget evne til at forstå og berolige sig selv. Vi hindres ofte i at drage omsorg for os selv, da vi let bliver selvkritiske og skamfulde når vi rammes af  lidelse. I samtalerne arbejdes der på både at få en bedre forståelse for, hvordan vi menneskers psyke fungerer og på at regulere følelser og øge tolerancen for følelsesmæssigt ubehag. Lidelse er en uundgåelig del af livet; vi rammes af tab, sygdom og andet, der er udenfor vores egen kontrol.   

Essensen i medfølelsesfokuseret terapi er en kærlig grundholdning, der indebærer en stærk bevidsthed om egne og andre levende væseners psykiske smerte kombineret med et ønske om at gøre, hvad man kan for at mindske den.

Mindfulness bruges som en del af terapien

Mindfulness

Formålet med at anvende mindfulness i terapien er at øge din opmærksomhed og kontakt til følelser og kropslige fornemmelser, og hermed muligheden for at øge evnen til at opdage tanke og handlemønstre. Mindfulness er en aktiv handling hvor du arbejder med at være bevidst tilstede i nuet med  nærvær og en venlig og accceterende holdning overfor det der er tilstede. Modsat at være dømmende, vurderende, bebrejdende og evaluerende på følelsesmæssige tilstande.

Evidensen viser at mindfulness har effekt på:

• Markant stressreduktion
• Større robusthed
• Klarhed i tænkning
• Vedvarende evne til at koble negative tanker
• Færre symptomer
• Stærkere immunsystem
• Frisættelse af energi og personligt overskud

Stress - hvad er det?

Om stress

Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger personens ressourcer og truer deres velbefindende. Det er vigtigt at vide, at stress er individuel og påvirkes af mange forskellige faktorer; som sårbarhedsfaktorer, vores tanker, uoverensstemmelse mellem det liv vi ønsker og det liv vi lever, arbejdsrelateret stress osv. Stressen påvirker og stammer ofte fra flere af de ovennævnte faktorer, og derme dstiger kompleksiteten også i forståelsen af stress og den hjælp og støtte den enkelte har brug for.

Vores hjerne er evolutionært indrettet sådan at den har opmærksomhed på potentielle farer det meste af tiden - og dette gælder også indre følelsesmæssige tilstande. En central aktøre er det auonome nervesystem. Det består bl. a af det parasympatiske og det sympatiske nervesystem, som regulerer hhv afslappet hed kontra anspændthed (kamp eller flugt responset). Når amn oplever stress er kroppens fokus ikke på, at have et langt og lykeligt liv, men på at overleve lige nu og her. Hjernens kognitive funktioner som; hukommelse, eve til planlægning, struktur, overblik med mere bliver påvirkede når man er ramt af stress, og idet disse kognitive funktioner ikke virker optimalt, kan stressen øges yderligere som reaktion herpå.